Hvad betyder det at en måtte er bæredygtig?

Ja, det er egentlig et godt spørgsmål, som der kan være mange gode svar på.

For os betyder det, at den skal give et håndgribeligt afkast på 3 områder:

Økonomisk

Det er vigtigt for os, at der er en konkret og betydelig økonomisk fordel for dig, når du køber en måtte hos os. Det mener vi der er, på et par forskellige måder:

Den holder længe

De måtter, vi fører, er alle sammen af absolut topkvalitet. Det betyder, at de holder meget længere end de billige måtter, du typisk kan finde i supermarkeder og byggemarkeder. Det giver sig selv, at hvis måtten holder dobbelt så længe, så er det en fin investering at bruge dobbelt så mange penge på den. Til brug i et privat hjem, er vores erfaring, at vores måtter uden problemer kan holde i årtier.

Den er mere effektiv

Flere af vores måtter kan absorbere op til 4 liter vand pr. kvadratmeter. Det kan give en væsentlig forbedring i dit indemiljø, og Waterhog-serien er endda antibakterielt behandlet. Men den virkelige gevinst ligger i, at du ved at slæbe mindre snavs med ind i dit hjem, kan skåne dit gulv rigtig meget. Vidste du, at du ved at bruge en effektiv måtteløsning kan forlænge levetiden på dit gulv med 85%? Som du sikkert ved er det ikke billigt at få lagt et nyt gulv, og en måtte i høj kvalitet kan være nøglen til at få mange flere år ud af dit flotte gulv.

Den er lettere at holde ren

Fælles for vores måtter, er at de alle er meget lette at holde rene. Til den daglige rengøring kan du nøjes med at støvsuge dem, og skulle de trænge en til en smule mere, kan du simpelthen skylle dem med postevand og tørre dem. Det betyder også mindre udgifter til gengøringsprodukter, og skulle du få lyst til at forkæle din måtte med en dybderengøring, henviser vi til vores socialøkonomiske søsterselskab, Gulvmobil.

Miljømæssigt

En anden grundlæggende målsætning, vi har i Måtteland, er at værne om miljøet. Derfor fører vi kun måtter, som produceres på en måde, der er skånsom for miljøet.

Miljøvenlige materialer og metoder

Langt de fleste af vores måtter er lavet af genanvendt plastik fra flasker og fiskegarn, så når du køber en måtte hos os, bidrager du til at holde verdenshavene rene og stoppe forureningen med mikroplast. Over halvdelen af de måtter, der ligger i Danmark er lavet af bomuld, og produceres med enorme miljømæssige omkostninger, så ved at købe en bæredygtig måtte, hjælper du også med at vende udviklingen fra skadelig til helbredende.

Mere nytænkning, mindre Co2

Og hvis du leder efter måtter til din arbejdsplads, er der en endnu større gevinst at hente. De fleste arbejdspladser har nemlig måtter gennem leje-aftaler, som både er dyre og forurenende – typisk skal måtterne nemlig hentes og køres til rensning på et vaskeri. Men takket være den moderne produktionsteknologi, vores måtter laves med, kan de altså holdes rene på stedet, og derfor kan du fuldstændig eliminere den Co2-udledning, som ellers er forbundet med både vasken og kørslen frem og tilbage.

Socialt

Sidst, men ikke mindst, så går vi ikke på kompromis, når det kommer til at give tilbage til det samfund, som understøtter vores forretning.

Produceret i EU

Derfor kan du være sikker på at alle vores måtter er produceret i Europa, og under ordentlige forhold – ikke noget børnearbejde her!

Socialøkonomisk vedligeholdelse

Derudover tilbyder vi bl.a. rengøring og måtterens gennem vores søstervirksomhed, Gulvmobil. Gulvmobil er et socialøkonomisk foretagende, som har til formål at hjælpe fleksjobbere og andre udsatte med at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, på deres egne vilkår.

Ønsker du f.eks. en professionel dybderensning af din måtte en gang om året, kan vi altså henvise til Gulvmobil – så får du både skarp, professionel hjælp, og er med til at styrke arbejdsmarkedet.

Siden benytter sig af cookies, ved videre brug, accepterer du dette.  Læs mere